
Her mødes håndværk, teknologi og lydforståelse
Hos Voices247 får du adgang til lydstudier i absolut topklasse. Vi arbejder med brands som Disney+, TV 2, YouTube, jem & fix og Siemens – og hver eneste produktion er et resultat af kompromisløs kvalitet og dyb forståelse for lydens kraft.
Vores to eksklusive indspilnings- og produktionsstudier i Nordsjælland er opbygget fra bunden med ét mål: at levere lyd i international standard. Her er intet overladt til tilfældighederne – og vi tager ingen genveje. Alt er konstrueret rigtigt fra starten med fokus på akustik, signalvej og brugervenlighed.
Studierne er udstyret med markedets bedste og mest legendariske gear – de samme mikrofoner og preamps, som anvendes i de største internationale film- og tv-produktioner. Den analoge signalvej, det akustisk optimerede miljø og det tekniske setup giver os mulighed for at skabe lyd med ekstrem præcision, dybde og karakter.
I tæt samarbejde med BigFish.audio – vores specialiserede hub for international og kreativ lyd – producerer vi med æstetik, teknik og storytelling i perfekt balance.
Uanset om din speak er liveoptaget eller genereret med AI, behandles den med samme professionelle dedikation. Vi skaber lyd, der ikke bare høres – men mærkes.